onsdag den 10. oktober 2012

Refsvindinge Bryggeri - Enkens Anden Lyst 5,7%


I denne uge er det Incos (den ligger i kødbyen) 90 års fødselsdag. Det har de valgt at gøre med en masse spændende smagsprøver og gode tilbud. Det synes vi nu at vi også ville være en del af, så i dag tog vi derind og de havde en masse smagsprøver som ostekage, paella, tiramisu, forskellige oste, øl, smoothies, juice, chokolade, oliven, marmelade, semi soltørret tomater, fødselsdags kringle og meget, meget mere. De har også en masse andre ting på programmet. Det kan man læse inde på deres hjemmeside, hvis man vil vide mere.

Vi var også et smut ovre forbi Kihosk og ølbutikken, der blev ikke købt nogle øl da mit lager er stort nok for tiden.

I sidste anmeldelse skrev jeg at jeg ville gå i krig med en serie af øl og der er flere der har været oppe til overvejelse, først Fanø kunstner øl men eftersom der er kommet 2 nye (4 og 5) har jeg besluttet mig for at vente til jeg har købt dem. St. Feuillien og Brygværket har også været til diskussion i mit hoved men til sidst blev valget (som i nok har gættet) Enke ølene fra Refsvindinge MEN kun 2 af dem for den grå enke smagte jeg på ølfestivalen og den var ikke helt min kop øl.

Link til ølfestival anmeldelse her

Grundet valget kom på lige netop dem var faktisk meget nemt i sidste ende for de er begge udløbet (14 dage) og jeg vil os gerne i gang med at anmelde juleøl som jeg begynder på om 2 uger DOG kan det ske at der kommer nogle andre typer ind imellem men ellers kun juleøl.


Dette er Refsvindinges første hvedeøl som kom på markedet i 2002. Den er mørk gylden men med næsten ingen skum, den ligner overhovedet ikke en hvedeøl. Den dufter af karamel, gær, rosiner og lidt krydderier. Jeg kan så med det samme sige at den smager heller ikke som en hvedeøl, tættere på en bock vil jeg mene. Smagen er ret kraftig, sød og så er den cremet. Jeg smager karamel, rosiner og en smule krydderier selvom pomeransen og timianen er svær at identificere i øllet.

Lidt en skuffelse i at man tror det er en hvedeøl som man drikker, smagsmæssigt synes jeg egentlig den er helt fin, men mangler dog stadig en del mere på andre punkter.

Karakter 3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar